Langt isoleret Syrien varmer for turisme

Det tog Mamoun Al-Halabi næsten fire år at omdanne et fugtigt og forfaldent osmannisk hus på en smal bane i Damaskus 'gamle by til et smukt, femstjernet hotel.

For at forhindre beskadigelse af de udsmykkede vægmalerier fra det 17. århundrede fik han sine arbejdere til at bruge tandbørster.

Hans kone søgte Syrien for at finde antikke møbler og inventar og bestilte lokale håndværkere til at replikere århundreder gammelt træværk og lysekroner.

Når han var færdig, tilbragte han seks måneder på at sove i hvert af de 10 værelser for at stryge eventuelle problemer, som gæsterne måtte have stødt på.

”Det var som en tunnel. Du vidste ikke, hvornår du ville komme ud, ”siger han og gestikulerer på den rolige solskinnede gårdhave, pludrende springvand og de overdådigt indrettede værelser derfra.

Men hans indsats gav resultater.

Han siger, at hotellet har været næsten fuldt booket, siden det åbnede for et år siden.

reformer

Beit Al-Joury er et af 10 boutiquehoteller, der er åbnet i Damaskus 'gamle by inden for de sidste to år.

Mange flere er på vej, da syrere, som hr. Al-Halabi, drager fordel af landets nyligt liberaliserede økonomi.

Langt isoleret har landet indledt markedsreformer i kinesisk stil de seneste år for at forbedre sin økonomiske stilling.

Oliereserverne, som den socialistiske stat havde påberåbt sig, aftager, og økonomiens anden grundpiller, landbruget, er ramt af tørke.

Regeringen tilskynder investeringer i turisme til at sprede sin økonomi, og hvis de europæiske rejsegrupper, der trænger den gamle by, er noget at gå forbi, har den en vis succes.

Minareter og romerske søjler

Bestemt, Damaskus har meget at tilbyde besøgende.

Det hævder at være verdens ældste kontinuerligt beboede by, da de romerske søjler, kirkens spir og minareter spredt over den gamle by vidner om.

I hjertet er Umayyad-moskeen fra det 8. århundrede.

Bygget oven på et romersk tempel dedikeret til Jupiter og den byzantinske kirke, er det hjemsted for Johannes Døberens grave og den islamiske kriger Saladin.

Moskeen er flankeret af en forførende labyrint af smalle baner, hvor håndværkere laver parketværkskasser indlagt med kamelben og væver guldtrådsbrokade på hånddrevne væve.

Trætte vandrere kan nippe til friskpresset granatæblejuice eller nyde en kegle med pistacienøddet is fra den nærliggende souk.

Damaskus er også mindre konservativ end mange måske forestiller sig for et land så ofte i modstrid med Vesten.

En lørdag aften i oktober vrimler den gamle by med unge syrere, der stiger ned på den gamle bys barer, restauranter og internetcaféer for at ryge shisha-vandrør, spille kort og kontrollere deres Facebook-profiler.

Et sekulært land med et betydeligt kristent mindretal, mange unge kvinder bærer ikke slør, og dem der har hovedtøj sammen med tynde jeans og høje hæle snarere end en sort chador.

”Syrien har et dårligt ry i Vesten,” siger Jamal Khader, en rejseguide.

"Men der er masser af potentiale for turisme på grund af al historien."

Heritage

Genfødelsen af ​​den gamle by gør det muligt for yngre syrere såvel som turister at værdsætte Damaskus rige arv.

Fra 1995 til 2005 forlod mere end 20,000 indbyggere det historiske centrum, da de søgte moderne boliger og faciliteter.

”Der er en ny generation af syrere, der ikke ved noget om [disse smukke bygninger],” siger Arabi Shaher, der arbejder på Beit Zamen, det største boutiquehotel, der har åbnet i den gamle by.

Andre uhyrlige bygninger er blevet forvandlet til elegante restauranter og kunstgallerier.

Der er dog frygt for, at den gamle bys traditionelle karakter kan gå tabt.

Langs Straight Street, byens hovedarterie siden bibelsk tid, graves fortove op og træer plantes som en del af en forskønnelsesdrift. Boder i souken har nye træskodder, og nye lygtepæle er blevet rejst.

Men for det meste har renovering af de gamle huse været velkomne.

Byen er på Verdensmonumentets overvågningsliste over truede steder i år, fordi så mange bygninger er forfaldne.

usikre

Hr. Al-Halabi begyndte at genoprette sit hus i kølvandet på invasionen af ​​Irak, da vestlige turister næsten forsvandt fra Syrien.

Det blev umuligt at tjene til livets ophold af sit job som rejsearrangør.

Men da hotellet åbnede i 2007 efter den langvarige renovering, var turister begyndt at vende tilbage til byen.

”Dette år er det bedste år, jeg har set,” siger han.

Han er overbevist om, at succesen med hans forretning og i forlængelse heraf Syriens spirende turistindustri hviler på faktorer uden for hans kontrol.

Da en bilbombe eksploderede i en sydlig forstad til Damaskus i september og efterlod mindst 17 mennesker døde, frygtede hr. Al-Halabi igen, at turister ville blive bange for.

”En anden sådan bombe, og jeg tror, ​​jeg virkelig ville være færdig,” siger han.

Det amerikanske angreb på Syriens østlige grænse i oktober, som udløste demonstrationer i hovedstaden, understregede denne frygt.

Men indtil videre er hr. Al-Halabi mere presserende.

Selvom hotellet trives, har han modvilligt sat det til salg for at gøre det muligt for ham at betale gæld, der er opstået under renoveringen.

Fortvilet forbereder han sig alligevel på sit næste projekt - han genopretter en anden Damascene-bygning til sin tidligere pragt.

På trods af de involverede økonomiske og følelsesmæssige omkostninger er det klart, at hr. Al-Halabi er dybt engageret i at bevare den arkitektoniske historie i denne fantastiske by.

"Jeg elsker det. Det er i mit blod, ”siger han.