”En kold regn faldt hele dagen fredag her i Jerusalem, men alligevel forvandlede vi dagens triste til en metafor for fortidens smerter og morgendagens drømme,” rapporterer Dr. Peter Tarlow fra Israel.
Ofte forsømmer jeg at nævne, hvorfor jeg er her, og tillad venligst et lille litterært sidebjælke. En kollega fra Houston og jeg leder hvert år en gruppe latino-ledere til Israel. Dette bikulturelle besøg er ikke ment som turisme i sig selv, men snarere interaktiv kulturel dialog med det moderne og gamle Israel, der tjener som vores kulisse. Vores center, kaldet ”Center for latino-jødiske relationer”, søger måder for både jøder og latinoer at gå ud over blot dialog og skabe gensidig respekt og omsorg. Turen er upolitisk og skal ernære både krop og sjæl. Som sådan fungerer Kong Davids by som et perfekt sted at udforske kulturer og skabe bånd mellem venskab og gensidig respekt
Israel er det perfekte sted. Det er et centrum for historie og et sted med god mad. Frugt og nødder og grøntsager er så gode, at de er mere end bare glæder for ganen, men forvandler den biologiske handling ved at spise til en teologisk sansefest. At gå gennem Machandh Yehudah-markedet en regnfuld fredag eftermiddag, da markedet begynder at lukke for den jødiske sabbat, er en rejse ind i jødisk kulinarisk historie. Det tjener som en påmindelse om, at virkelig god mad ikke kun fylder maven, men også interagerer med sjælen.
Fredag var en dag dedikeret til årtusindernes og årtiernes historie. Begyndende ved Israel-museets Shrine of the Book, som huser ruller fra Det Døde Hav, og derefter bevæger sig videre til Yad VaShem, Israels nationale centrum for bevarelse af Holocaust, begynder man at forstå dybden af jødisk historie. Først er dette kun relikvier fra fortiden, historiefakta. Derefter ændres alle. Når man kommer ind i den mørke ”børnesal”, hvor en million og et kvart myrdede børn er symbolsk repræsenteret, forvandler rædslerne i går til menneskehedens smerte. Børnene er repræsenteret af blinkende lys mod mørket på den evige nat, og når lysene flimrer, hører vi deres navne og oprindelseslande. Deres navne minder os om nye liv, der er udelukket kun for forbrydelsen ved at blive født. Det er et øjeblik, der bringer de stærkeste af os til tårer.
På trods af fortidens grusomheder fortsætter livet på en eller anden måde. Efter frokost på markedet besøgte vores Latino-venner Church of the Holy Grave og købte rosenkransperler for at blive velsignet.
Og så ophørte indkøb, og sabbatsfreden slog sig ned over byen og vaskede gårsdagens smerter med sjælens ro og den fælles menneskelighed, der deles af begge grupper. Da vi delte en sabbatsmiddag med en israelsk familie, der ironisk nok immigrerede til Israel fra Texas, kom vi til at forstå vores fælles bånd og det faktum, at vi i lyset af tidligere ulykker må søge måder at dedikere vores liv på velsignelser
Fredag næret både krop og sjæl begge er nødvendige, og begge er en del af den menneskelige historie.
Shabbat Shalom fra en by, der nærer både krop og sjæl.
Flere eTN-nyheder fra IsraeJeg klikker her.
HVAD SKAL DU TAGE VÆK FRA DENNE ARTIKEL:
- And then the shopping ceased and the peace of the Sabbath settled over the city washing away the pains of yesterdays with the tranquility of the soul and the common humanity shared by both groups.
- Beginning at the Israel museum's Shrine of the Book, which houses the Dead Sea scrolls, and then moving onto to Yad VaShem, Israel's national center for the preservation of the Holocaust one begins to understand the depth of Jewish history.
- As we shared a Sabbath dinner with an Israeli family that ironically immigrated to Israel from Texas, we came to understand our common ties and the fact that in the face of past evils we must seek ways to dedicate our lives for blessings.
