Automatisk udkast

Læs os | Lyt til os | Se os | Tilslutte Live Events | Slå annoncer fra | Levende |

Klik på dit sprog for at oversætte denne artikel:

Afrikaans Afrikaans Albanian Albanian Amharic Amharic Arabic Arabic Armenian Armenian Azerbaijani Azerbaijani Basque Basque Belarusian Belarusian Bengali Bengali Bosnian Bosnian Bulgarian Bulgarian Catalan Catalan Cebuano Cebuano Chichewa Chichewa Chinese (Simplified) Chinese (Simplified) Chinese (Traditional) Chinese (Traditional) Corsican Corsican Croatian Croatian Czech Czech Danish Danish Dutch Dutch English English Esperanto Esperanto Estonian Estonian Filipino Filipino Finnish Finnish French French Frisian Frisian Galician Galician Georgian Georgian German German Greek Greek Gujarati Gujarati Haitian Creole Haitian Creole Hausa Hausa Hawaiian Hawaiian Hebrew Hebrew Hindi Hindi Hmong Hmong Hungarian Hungarian Icelandic Icelandic Igbo Igbo Indonesian Indonesian Irish Irish Italian Italian Japanese Japanese Javanese Javanese Kannada Kannada Kazakh Kazakh Khmer Khmer Korean Korean Kurdish (Kurmanji) Kurdish (Kurmanji) Kyrgyz Kyrgyz Lao Lao Latin Latin Latvian Latvian Lithuanian Lithuanian Luxembourgish Luxembourgish Macedonian Macedonian Malagasy Malagasy Malay Malay Malayalam Malayalam Maltese Maltese Maori Maori Marathi Marathi Mongolian Mongolian Myanmar (Burmese) Myanmar (Burmese) Nepali Nepali Norwegian Norwegian Pashto Pashto Persian Persian Polish Polish Portuguese Portuguese Punjabi Punjabi Romanian Romanian Russian Russian Samoan Samoan Scottish Gaelic Scottish Gaelic Serbian Serbian Sesotho Sesotho Shona Shona Sindhi Sindhi Sinhala Sinhala Slovak Slovak Slovenian Slovenian Somali Somali Spanish Spanish Sudanese Sudanese Swahili Swahili Swedish Swedish Tajik Tajik Tamil Tamil Telugu Telugu Thai Thai Turkish Turkish Ukrainian Ukrainian Urdu Urdu Uzbek Uzbek Vietnamese Vietnamese Welsh Welsh Xhosa Xhosa Yiddish Yiddish Yoruba Yoruba Zulu Zulu

Fra Jerusalem til Rio de Janeiro: Fra en fejring af det dybe, useriøse og overfladiske

copacabana-e1545208018626
copacabana-e1545208018626
Avatar

Turisme i Jerusalem og turisme i Rio de Janeiro er ens og meget anderledes. Dr. Peter Tarlow rapporterer fra Rio efter en flyvning hele natten. Han vågnede kl. 7:00 på Rio Marriott Hotel og skriver.

Meget til mit chok var Copacabana Beach fuld, og det var stadig dagslys. I min semi-stupor havde jeg glemt, at jeg var på den sydlige halvkugle, og den 21. december er her den længste dag på året og den første sommerdag.

Da jeg ankom til Rio de Janeiro næsten direkte fra Jerusalem, indså jeg, at jeg ikke kun var i to geografiske ender af verdenen, men også i to kulturelt polære modsætninger. Hvis Jerusalem er en by med hellig beskedenhed, er Rio de Janeiro det stik modsatte. Her, måske på grund af varmen, bliver det skjulte det gennemsigtige. Langs kilometerlængde strande bærer Cariocas (navnet til folket i Rio) mindst mulig tøj, selv hvor asketikere måske kræver mere personlig skøn. Ligeledes hvis Jerusalem er en fejring af det dybtgående, er Rio en fejring af det useriøse og overfladiske. Lokalbefolkningen siger, at Rios kultur har tre søjler: futebol (fodbold), stranden og karneval. Her er arbejde ikke en karriere, men en indblanding i forfølgelsen af ​​det sensuelle og uformelle i livet.
På trods af forskellene har modsætninger nogle gange tendens til at mødes. Jerusalem er en by med dybe overbevisninger, så dybe, at disse overbevisninger til tider manifesterer sig i vold. Rio er en by her og nu, så meget, at joie de vivre-holdningen også bliver voldelig. I den ene by stammer vold fra for meget omsorg, og i den anden stammer den for lidt. Ironisk nok har begge byers mest berømte vartegn at gøre med tro. Hvis Jerusalem er domineret af klippen, Vestmuren og Den Hellige Gravs kirke, er Rio domineret af Corcovado, dets ultimative symbol på katolicismen.
På samme måde er Israel i Mellemøsten, men kulturelt er det ikke rigtigt det nuværende Mellemøsten. På trods af at jødisk liv forud for arabisk civilisation i årtusinder, ligger Israel kulturelt i periferien af ​​Mellemøsten. Det er en hebraisk-talende ø i et hav af arabisk. På samme måde er Brasilien i Latinamerika, men ikke i Latinamerika. Her er sproget portugisisk, og den brasilianske kultur og køkken er verdener bortset fra de spansktalende naboer. Ligesom Israel ligger på kanten af ​​Mellemøsten, gør også Brasilien det og i en reel forstand, at virkeligheden også gælder for De Forenede Stater.
Der er ingen tvivl om, at både Brasilien og Rio gennemgår en tid med politisk forandring. Fortidens socialistiske venstreorienterede regeringer er blevet fejet væk. Socialisme, forklædt som liberalisme, blev engang betragtet som de fattiges håb, men nu betragtes den som de undergravendes gift. Folk taler her om socialisme som den metode, hvormed rige hvide pseudo-intelektuaier overbeviste de fattige om at forblive fattige, og naive unge mennesker forføres til liv med fattigdom og skuffelser.
Selv om det er alt for tidligt at tør at forudsige, om disse politiske ændringer vil gøre fattigdom til økonomisk mulighed eller blot være endnu et mislykket politisk ønske, er der et stort håb. I den forstand er der en stor lighed mellem disse to meget forskellige byer. Israels nationalsang er Ha'Tikva, der betyder håb, og her i Rio de Janeiro er det ord, der oftest høres, Esperança: Håb!
Måske er det håb, der forener disse to kulturelt polære modsætninger og tillader den menneskelige sjæl at skabe lys fra mørket. Med venlig hilsen fra et land, hvor solen skinner klart med håb og enkle glæder.