Grønland, verdens største ikke-kontinentale ø og det tredjestørste område i Nordamerika efter Canada og USA, var styret af Danmark fra begyndelsen af 19-tallet og frem til 1950'erne. Det blev midlertidigt besat af amerikanske tropper under Anden Verdenskrig, efter at Nazityskland tog kontrol over Danmark. I de senere år har øen opnået øget autonomi, opnået hjemmestyre i 1979 og autoritet til at forfølge uafhængighed efter en folkeafstemning i 2009.
I øjeblikket er Grønland også hjemsted for en amerikansk militærbase og et tidligt varslingssystem for ballistiske missiltrusler.
I 2019 foreslog Donald Trump oprindeligt ideen om at købe Grønland og har siden genoplivet denne forestilling, da han vendte tilbage til embedet. Hans administration karakteriserer øen som et strategisk aktiv, der fremhæver dens geografiske betydning og uudnyttede naturressourcer.
Trumps ambitioner, sammen med et nyligt besøg fra en fremtrædende amerikansk delegation, der omfattede vicepræsident JD Vance og national sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, har udløst stærk modstand fra embedsmænd i Grønland og Danmark, som bestemt har afvist enhver idé om et salg.
Den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen har kritiseret Trumps seneste kommentarer som provokerende og respektløse og hævder, at retorikken er blevet stadig mere fjendtlig og udgør en "skjult trussel" mod Danmark og dets semi-autonome territorium.
Grønlands nyvalgte statsminister Jens-Frederik Nielsen har opfordret øens beboere til at gå sammen og slå fast, at "vi ikke tilhører nogen andre" og aldrig vil falde under Washingtons kontrol.
Nu er Trump-administrationen angiveligt ved at udvikle et PR-initiativ sammen med økonomiske incitamenter, der har til formål at tilskynde befolkningen i Grønland til at overveje at tilslutte sig USA.
Trump har konsekvent hævdet, at det er afgørende for Washington at få kontrol over det selvstyrende danske territorium for at styrke USAs "nationale sikkerhed." Han udtrykte for nylig tillid til, at han ville "100% få" den arktiske ø, og foreslog endda muligheden for militær handling, hvis det var nødvendigt.
Denne nye strategi vil angiveligt lægge vægt på overtalelse frem for tvang, og inkorporere annoncering og sociale mediers indsats for at påvirke holdningerne hos Grønlands omkring 57,000 indbyggere. Initiativet involverer samarbejde mellem forskellige kabinetsafdelinger for at forfølge Trumps langvarige ambition om at erhverve dansk territorium, der i størrelse kan sammenlignes med Mexico.
Trump-administrationen undersøger økonomiske incitamenter for befolkningen i Grønland, som kan indebære at erstatte de 600 millioner dollars i subsidier, der i øjeblikket ydes af Danmark, med årlige betalinger på cirka 10,000 dollars for hver enkelt, ifølge kilder.
Nogle embedsmænd i Trump-administrationen har foreslået, at disse udgifter kan balanceres af potentielle indtægter genereret fra Grønlands naturressourcer, såsom sjældne jordarters grundstoffer, kobber, guld, uran og olie.
For at styrke dette initiativ lægger Det Hvide Hus vægt på grønlændernes fælles arv med dem fra Alaska og det arktiske Canada, sammen med andre historiske forbindelser, herunder tilstedeværelsen af amerikanske militærstyrker på øen under Anden Verdenskrig.