Bangkok - Ifølge en rapport fra Travel Impact Newswire, turismens verden knap nok er kommet sig over ødelæggelserne af Covid-19, og den globale rejse- og turismesektor står endnu engang over for en nedtur – denne gang midt i en stigning i geopolitisk ustabilitet. Millioner af job er i fare. Men mens turismen kæmper for at genvinde fodfæste, trives en anden global industri: krigsbranchen.
Nye data offentliggjort den 26. april af Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) afslører, at de globale militærudgifter nåede et rekordhøjt beløb på 2.887 billioner dollars i 2025, hvilket er en reel stigning på 2.9 % i forhold til 2024. Verdens tre største forbrugere - USA, Kina og Rusland - tegnede sig for tilsammen 1.48 billioner dollars eller 51 % af det globale samlede beløb.
Udsigterne for militærudgifterne er fortsat robuste. SIPRI-forsker Xiao Liang tilskrev stigningen "endnu et år med krige, usikkerhed og geopolitiske omvæltninger med store oprustningsfremstød", og tilføjede, at væksten sandsynligvis vil fortsætte frem til 2026 og fremefter.
For rejser og turisme går udviklingen dog i den modsatte retning.
Den skrøbelige "Bounceback"-fortælling
Fortalere for turismebranchen argumenterer ofte for, at turisme er robust – at den hurtigt kommer sig igen, når kriserne aftager. Men den seneste historie tyder på noget andet. Genopretningen efter pandemien, der i vid udstrækning fejres som en "bounceback", viste sig at være kortvarig i mange regioner.
Nu, hvor konflikter ulmer i flere regioner, bliver optimismen endnu engang sat på prøve. Antagelsen om, at freden hurtigt vil vende tilbage – og dermed et boom i turismen – kan blive stadig mere urealistisk i en verden, hvor ustabilitet er ved at blive rodfæstet.
En cyklus, der opretholder sig selv
En nærmere læsning af SIPRI-dataene rejser dybere spørgsmål om de strukturelle kræfter, der former globale prioriteter.
Militær ekspansion er ikke en midlertidig reaktion – den er en del af en selvforstærkende cyklus. Væbnede konflikter driver efterspørgslen efter våbensystemer, som derefter forfines, opgraderes og markedsføres. Behovet for at retfærdiggøre disse investeringer skaber incitamenter til fortsat spænding, hvilket sikrer, at konfliktens – og udgiftscyklussen – fortsætter.
Dette har vidtrækkende konsekvenser for brancher som turisme, der er afhængige af stabilitet, åbenhed og tillid.
Konkurrerende prioriteter: Krig vs. udvikling
Ubalancen i de globale udgiftsprioriteter er markant.
Mens regeringer nævner mangel på finansiering som en af hovedårsagerne til ikke at opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG'erne) inden 2030, ser der ikke ud til at være mangel på ressourcer til forsvarsbudgetterne.
Dette rejser ubehagelige spørgsmål:
Hvorfor er der mangel på midler til fattigdomsbekæmpelse, klimaindsats og folkesundhed – men rigeligt med midler til militær ekspansion? Og hvilken rolle kan turistsektoren – ofte beskrevet som en "fredsindustri" – spille i at omforme denne debat?
De skjulte omkostninger ved militarisering
Ud over de store tal er de sande omkostninger ved militær ekspansion langt bredere og mindre synlige.
- Miljømæssig påvirkning: Udvinding af kritiske mineraler, fremstilling af våbensystemer og drift af militært udstyr har betydelige økologiske konsekvenser – men disse forbliver stort set ukvantificerede.
- Økonomiske afvejninger: Stigende forsvarsbudgetter fjerner ressourcer fra uddannelse, sundhedspleje og infrastruktur.
- Menneskelig belastning: Krige efterlader varige ar – sørgende familier, fordrevne befolkningsgrupper og byrder fra langtidspleje, der breder sig gennem samfundene.
- Ledelsesrisici: Våbenhandler er ofte indhyllet i hemmelighedskræmmeri, hvilket giver anledning til bekymring om korruption og ansvarlighed.
Endnu mere bekymrende for turismen er de nye krigsteknologier – især droner – der introducerer nye risici. Angreb på lufthavne og hoteller i konfliktzoner viser, hvor let civil infrastruktur kan blive mål, hvilket underminerer rejsendes tillid verden over.
Regionale tendenser: En global genoprustning
United States
USA forblev verdens største militærudgifter med 954 milliarder dollars i 2025 – 33 % af den globale total – på trods af et fald på 7.5 % knyttet til reduceret bistand til Ukraine. Dette fald kan dog være midlertidigt. SIPRI advarer om, at de godkendte udgifter for 2026 allerede overstiger 1 billion dollars, med prognoser, der når 1.5 billioner dollars i 2027.
Europa
Europa registrerede den kraftigste vækst i udgifter med 14 % til 864 milliarder dollars – den hurtigste vækst siden den kolde krig. Tyskland alene øgede sit forsvarsbudget med 24 % til 114 milliarder dollars, hvilket oversteg 2 % af BNP for første gang siden 1990.
Den igangværende krig i Ukraine fortsætter med at drive udgifterne. Rusland afsatte 190 milliarder dollars (7.5 % af BNP), mens Ukraines militære byrde steg til ekstraordinære 40 % af BNP.
Middle East
Militærudgifterne i Mellemøsten forblev relativt stabile på 218 milliarder dollars. Israels udgifter faldt en smule efter en våbenhvile i Gaza, men forblev næsten dobbelt så store som i 2022. Tyrkiet øgede udgifterne midt i igangværende operationer i flere regioner, mens Irans reelle udgifter faldt på grund af inflation - selvom analytikere mener, at de officielle tal undervurderer de faktiske udgifter.
Asien og Oceanien
Udgifterne i Asien og Oceanien steg med 8.1 % til 681 milliarder dollars, anført af Kina, som øgede sit budget til 336 milliarder dollars – sin 31. årlige stigning i træk.
Implikationer for rejser og turisme
For turistsektoren er konsekvenserne dybt bekymrende:
- Stigende geopolitiske spændinger afskrækker rejser og investeringer.
- Nationalistisk retorik og fremmedhad underminerer grænseoverskridende mobilitet.
- Sikkerhedsrisici øger omkostninger og driftsmæssig kompleksitet.
- Budgetprioriteterne flytter sig væk fra turismeudvikling til forsvar.
Ironisk nok kan segmenter af branchen – såsom forretningsrejser knyttet til forsvarskontrakter – drage fordel af øgede militærudgifter. Men disse gevinster er marginale sammenlignet med den bredere ustabilitet, der underminerer de globale turismestrømme.
Et spørgsmål om balance
Det er bemærkelsesværdigt, at SIPRI's tal ikke inkluderer udgifter til ikke-militære sikkerhedssystemer – såsom overvågningsteknologier, cybersikkerhedsværktøjer og politiudstyr – og heller ikke transaktioner, der involverer ikke-statslige aktører. Det reelle omfang af globale sikkerhedsrelaterede udgifter er derfor betydeligt højere.
Dette rejser et grundlæggende spørgsmål for både politikere og brancheledere:
Kan den globale økonomi opretholde en sådan ubalance mellem investering i konflikt og investering i fred?
For rejser og turisme kan svaret ikke blot afgøre tempoet i genopretningen – men også sektorens fremtidige levedygtighed.
Efterlad en kommentar