Haywood dumper Air Uganda til FastJet-job

UGANDA (eTN) – Da det blev rapporteret her for et år siden, at en Kayle Haywood skulle erstatte Hugh Fraser som administrerende direktør for Air Uganda, raslede de seneste nyheder tydeligvis et par bure på det tidspunkt, hvilket efterlod nøje fastlagte planer om at bringe nyheden på et senere tidspunkt opsat af denne korrespondent. Fraser havde standset råddenskaben forårsaget af tidligere ledelse, da han introducerede det oprindeligt forventede CRJ200-fly i stedet for at beholde de brændstofslugende MD87'ere og havde CAA tildelt U7-selvhåndteringsstatus, hvilket sparede luftfartsselskabet for en rapporteret halv million US-dollars om året fra at håndtere. alene, i processen med at vende den økonomiske udvikling for Air Uganda.

Haywood skulle bygge videre på disse præstationer, men det kan nu bekræftes, at han trofast ikke engang gennemførte et år i spidsen for U7. I stedet dumpede han sine herrer i ægte lejesoldaterstil for at flytte til opstarten FastJet. Beskrevet af nogle som hemmelighedsfuld og fuld af voksende paranoia, i et forsøg på at forbyde U7-medarbejdere kontakt med medierne og tidligere kolleger, er hans begivenhedsløse 11-måneders embedsperiode nået til en uhøjtidelig afslutning, men for nogle, ikke en dag for tidligt, blev det erfaret, forlader Air Uganda for endnu en gang at søge efter en ny administrerende direktør.

Haywood er nu Regional General Manager for FastJet med base i Dar es Salaam, og ligesom ved sin start i Kampala i november 2011 rasler han igen i bure, denne gang på grund af de voldsomme følelser, der kommer til udtryk i artikler om den vildledende billetpris på 20 amerikanske dollars, som flyselskabet bliver ved med at handle til offentligheden ustraffet.

Imidlertid har mainstream-medier i Østafrika også siden samlet historien op og hældt sure kommentarer på flyselskabets påstand om at sælge billetpriser til KShs 1.700 pr. "Hvis dette latterlige forsøg på at skabe opmærksomhed for sig selv er noget at gå efter, vil de være lige så hurtigt ude, som de kom ind," sagde en Nairobi-baseret kilde, som hævdede, at billetpriserne, selv i betragtning af en stor bunke penge at brænde ved opstart, kunne ikke være meget mindre end hvad f.eks. JetLink nu opkræver på flyvninger til regionen, eller hvad forgængeren 540 opladede. "De kan virkelig ikke hævde at være en LCC-operatør, måske lavere omkostninger, men billige, nej. Der er ingen billigere alternative lufthavne i regionen, hvor de kan lande en Airbus A319. Deres ejere i Europa bruger ikke de vigtigste hub-lufthavne, men baserer langt ud af de større byer eller lufthavne i mindre efterspørgsel, som for eksempel Stansted i London. Men i Østafrika er der Dar, Nairobi, Entebbe, Kigali og Kilimanjaro, Mwanza, Zanzibar eller Bujumbura, tilføj endda Juba, hvis de får trafikrettighederne.

"Disse lufthavne giver dem ikke billigere gebyrer for landing og det hele, håndtering vil være lige så meget, som andre betaler, nav-afgifter vil være de samme, og det samme er flybrændstof. Her praktiseres deres europæiske bookingmodel ikke, så de skal bruge de dyrere konventionelle distributionssystemer. Den eneste besparelse vil være ikke at give måltider og drikkevarer. Deres cockpitbesætninger koster bogstaveligt talt det samme, men måske kan de spare lidt på kabinepersonalet i et stykke tid.

"Husk, at ATC lancerer igen med Tanzanias regeringspenge, og KQ lancerer Jambo Jet med lignende koncepter og markedstaktikker, så hvor vil det efterlade dem? Forestil dig, de har til hensigt at tilbyde 3 flyvninger mellem Dar og Nairobi, med omkring 450 sæder om dagen, og at flyve med en billetpris på 20 dollars og break-even, forestil dig de belastningsfaktorer, de har brug for. Der er simpelthen ikke yderligere 450 rejsende at finde hver dag, især når sandheden bliver kendt, at de 20 dollars er til langtidsforskudte reservationer, og alligevel booker de fleste mennesker i vores region med kort varsel.

"De ville være nødt til at generere yderligere efterspørgsel, kun muligt via deres priser, for de omkring 13,500 sæder på den rute, de har til hensigt at tilbyde baseret på 3 flyvninger om dagen. Men sandt at sige, så betaler du i virkeligheden ikke de 20 dollars, men du betaler f.eks. 60 eller 80 pr dollar mere, som de allerede har indrømmet i de seneste interviews, det blev rapporteret, oven i købet kommer andre gebyrer, skatter, bagagegebyrer og og så videre. Giver det økonomisk mening? Jeg undrer mig over, hvem der narrede finansfolkene til at købe ind i sådanne ordninger?

"Men fair nok, lad dem brænde penge af og lære på den hårde måde. 540 brændte penge, som om det gik af mode, hvilket blev kendt, da samtalerne med Rubicon startede, og omfanget af tab blev rapporteret i dagbladene, og en dag vil nogen vågne op og spørge FastJet-cheferne også, hvor det hele blev af.”

Det er tydeligt, at kampen om de østafrikanske himmelstrøg netop er gået ind i en ny fase, og ud fra de seneste to dages tilbagemeldinger, vil handskerne komme af, allerede inden det første FastJet-fly tager til himlen for kommercielle flyvninger. Dette vil uden tvivl give flere gode historier i de kommende måneder.