Først et anbringende. Jeg ser stadig åbne restauranter og unge på stranden i grupper her i Florida. Denne vrøvl skal stoppe. Der er kun én chance for hurtigt at besejre virusangrebet - social afstand.
Det er din beslutning, hvis du vil tage risikoen for at blive syg. I et civiliseret samfund bør det dog ikke være din beslutning, at du risikerer at inficere andre!
Mange af os er nervøse, ikke kun på grund af virussen, men også på grund af de økonomiske konsekvenser. Nyhederne og YouTube er fulde af "eksperter", der pludrer om "hvor dårligt dette kan blive" eller "det er slut i nogle uger." Den bedste idé er sandsynligvis ikke at lytte for meget til det, for ingen ved virkelig, hvad fremtiden bringer.
Hvis folk opfører sig disciplineret og følger nogle enkle regler, kan dette være overstået hurtigt. Hvis ikke, vil det tage længere tid. Livserfaring fortæller desværre mig, at der er mange uvidende mennesker derude.
Hvordan er verden forberedt på angrebet?
Jeg kan ikke skrive om den medicinske side, da jeg ikke har nogen anelse. Alt, hvad jeg ser, er medicinsk personale i de berørte områder under angreb, der stiger til heroiske højder. De får min dybeste respekt. Med Winston Churchills ord har "aldrig så mange haft så få at takke for så meget."
Den delvise nedlukning af økonomierne har enorme økonomiske virkninger. Vi, rejsebranchen, er hårdest ramt, men hele økonomien er under pres.
I en sådan situation træder staten og centralbankerne ind. Centralbankerne leverer likviditet og sænker renten; mens staterne skaber efterspørgsel ved at give lånegarantier, subsidier, arbejdsløshedshjælp osv. Detaljerne afhænger af den givne lands økonomiske model.
Men de store økonomier er uforberedte på denne store tid.
Hvorfor? For meget gæld og for lave renter. Gæld har allerede finansieret fest i et årti!
Europa i 2001 havde politikere med lidt anelse om økonomi, der besluttede at skabe en fælles europæisk valuta. Dette var en af de mest dumme beslutninger i nyere historie, men som den tyske kansler H. Kohl udtrykte det, “Euro er et spørgsmål om fred eller krig. Det vil forene Europa. ” Nonsens - det har skabt så meget smerte og social uro. Ideen om euroen er lidt den samme som hvis du, din rige onkel, stofmisbrugeren fra parken og butikstyveren, som du så blive fanget i går, alle deler en og samme bankkonto. Økonomisk forstand fortæller dig, at det ikke rigtig er en genial idé.
De europæiske politikere havde lavet økonomiske regler, der definerede, hvem der kunne tilslutte sig euroen. Alle vidste, at ikke alle økonomiske statistikker kunne se nærmere på, men champagnen blev hældt, bandet spillede, og politikerne fejrede sig i de europæiske hovedstæder. Det meste af Europa sluttede sig til euroen, og nu havde mange lande adgang til billig gæld.
Inkompetente og dovne politikere i Sydeuropa begyndte at låne tungt i stedet for at modernisere den totalt ineffektive administration - lettere at distribuere slik (hvis du ikke har råd til at købe dem - send bare fakturaen til den næste fyr, der var ansvarlig, tænkte det) end at gennemføre smertefulde men nødvendige reformer. På den anden side massakrerede Nordeuropa på grund af de faste valutakurser dele af industrier i Syd. Tyske politikere sagde, "Tyskland tjener på euroen." Du kan ikke tjene penge, hvis dine naboer lider, og hvis tyske sparers pensionsopsparing er røvet af de negative renter. Tåber! Euro var en meget dårlig idé for alle.
Da gældskrisen ramte i 2008 (se nedenfor), blev det meste af Sydeuropa fanget mellem en sten og et hårdt sted og måtte reddes af IMF og ECB. Folket gennemgik hårde tider med at betale for tidligere politikers inkompetente opførsel. Nogle siger, at redningen primært var for de nordeuropæiske banker, som havde lånt pengene. Det betyder ikke noget - resultatet er det samme.
I Amerika havde hensynsløse bankfolk talt folk til at tage lån baseret på skidehuse. Bankmændene samlede lånene, skar dem i stykker og solgte dem til andre bankfolk. Finansiel teknik, kaldte de det. Lehmann gik i stykker, og korthuset faldt fra hinanden. Verden stod på randen af en økonomisk nedsmeltning. Samme medicin som nævnt ovenfor. Korrekt?
Tanken er, at regeringerne i svære tider stimulerer efterspørgslen, og centralbankerne letter den såkaldte pengepolitik, MEN i gode tider rulles disse foranstaltninger tilbage. Budgetterne bringes i orden, og renten øges. Det blev glemt - det modsatte skete. Lettere at sende fakturaen for slik til den næste fyr!
I Europa ønskede politikerne og centralbankerne at redde euroen "for enhver pris", som den tidligere ECB-guvernør sagde. Konsekvensen var, at markederne blev oversvømmet med penge. I dag har vi negative renter i de fleste dele af Europa. Syg! Økonomiske undersøgelser har vist, at det normalt tager rentenedsættelser på ca. 3% at få en økonomi ud af en recession. Hvordan gør vi det, når renten er meget lavere?
På den anden side af det store hav voksede gælden også hurtigt. Fra 2008 til 2018 voksede den offentlige gæld med 100%. Obama-administrationen reagerede korrekt på bankkrisen, men glemte det næste trin - den efterfølgende gældsnedsættelse.
Derefter spiste en ny person cheeseburgere i det ovale kontor. Skatterne for virksomhedsamerika og de velhavende blev reduceret, militærudgifterne gik nordpå, og guvernørerne i Fed blev "twitter slået" for at sænke interesserne. Præsident Reagan omkring 30 år tidligere startede med succes økonomien ud af en recession med store skattelettelser, men det var i en recession, ikke i en økonomi, der kørte med fuld belastning. Ikke kun den offentlige gæld voksede, men også studielån og kreditkortgæld voksede, og virksomhedsgælden voksede næsten 100% fra 2008 til 2019. Hvis lånene blev brugt til produktive investeringer, intet at modsætte sig.
En stor del af erhvervslånene blev imidlertid brugt til tilbagekøb af aktier - den vigtigste årsag til tyremarkedet. Om militærudgifterne skal USA selvfølgelig være i stand til at forsvare sig selv og sine allierede. Men den gældsfinansierede militære ekspansion svækkede evnen til at forsvare økonomien. Er det ikke nok at være i stand til at dræbe skurkene 20 gange. Skal det være 30 gange?
Ray Dalio, grundlægger og administrerende direktør for den største investeringsfond - og ex definition en superkapitalist - skrev for nogle måneder siden "det kapitalistiske system er brudt." Politikkerne på begge sider af Atlanterhavet gjorde de rige rigere gennem en enorm aktiv prisinflation, som nu er sprængt væk. Syge økonomier i Europa blev holdt i et valutasystem, som hverken er godt for de engang sunde økonomier eller for de syge. Cirka 15% af amerikanerne har ingen sundhedsforsikring, og mange lever fra lønseddel til lønseddel. Dårlige nyheder i en COVID-19 situation.
Hvad er vores ansvar fremadrettet?
Den nuværende koronakrise vil ikke gøre tingene bedre. Økonomierne har brug for en kaution, yderligere gæld og udskrivning af penge. Det er nødvendigt, men lad os bede om, at centralbankfolk og politikere vil have visdom og mod til at reducere gælden og udskrivningen af penge, når denne krise er overstået.
Den franske diplomat Joseph de Maistre (1752-1821) skrev "Toute nation a le gouvernement qu'elle mérite" - hvert land har den regering, det fortjener. Vi, vælgerne, er i slutningen af dagen ansvarlige for, hvem vi sætter i embedet, og vi er nødt til at tænke seriøst over, hvem vi giver ansvar for fremadrettet. Når denne krise er forbi - og den er overstået - er vi nødt til at rydde rodet i de offentlige finanser og pengepolitikken, der er foretaget i det sidste årti.
Jan Larsen er administrerende direktør for WorldTravelNation, operatøren for det nye buzz.rejse sociale medienetværk.
HVAD SKAL DU TAGE VÆK FRA DENNE ARTIKEL:
- The idea of the Euro is a bit the same as if you, your rich uncle, the drug addict from the park, and the shoplifter which you saw getting caught yesterday all share one and the same bank account.
- When the debt crisis hit in 2008 (see below), most of Southern Europe was caught between a rock and a hard place and had to be bailed out by the IMF and the ECB.
- Incompetent and lazy politicians in Southern Europe started to borrow heavily instead of modernizing the totally inefficient administration – easier to distribute sweets (if you cannot afford to buy them – just send the invoice to the next guy in charge, was the thinking) than to implement painful but necessary reforms.
