Juan Carlos Salazar, ICAO's generalsekretær, udgav i dag sine synspunkter om luftfart og klimaændringer.
I årtier har civil luftfart været en motor for globalisering, velstand og menneskelig forbindelse. Alligevel står den i dag over for en afgørende prøve: om den kan dekarbonisere hurtigt nok til at forblive både levedygtig og værdifuld i en klimabegrænset global økonomi.
Når flyselskaber, producenter, investorer og tilsynsmyndigheder samles til klimafokuserede diskussioner i Den Internationale Civile Luftfartsorganisation (ICAO) senere på måneden, vil det centrale spørgsmål ikke længere være, om luftfart kan dekarbonisere. Teknologisk og operationelt kan det. Det virkelige spørgsmål er, om det globale samfund er parat til at træffe de vanskelige valg, der kræves – og til at træffe dem i det tempo, som dagens klimarealitet kræver.
For ICAO kan svaret kun være ja.
Luftfartssektoren har allerede vist, at fremskridt er mulige. Trinvise effektivitetsgevinster, tidlig udrulning af bæredygtige flybrændstoffer og operationelle forbedringer har reduceret emissionsvæksten og samtidig understøttet fortsat konnektivitet og økonomisk udvikling. Men disse bestræbelser er, omend vigtige, ikke længere tilstrækkelige i sig selv. Den transformation, der nu kræves, er systemisk, global og presserende.
Hvis dekarboniseringen forløber ujævnt eller på en fragmenteret måde, risikerer sektoren mere end blot at miste klimamålene. Den risikerer at miste offentlighedens tillid og politisk støtte på et tidspunkt, hvor begge dele er afgørende for luftfartens langsigtede fremtid.
ICAO's langsigtede globale ambitiøse mål om at opnå netto-nul CO2-udledning inden 2050 giver en fælles retning for både regeringer og industri. Men ambition uden implementering vil ikke give resultater. Det kommende årti skal defineres ikke af nye erklæringer, men af accelereret udførelse.
At opnå netto-nul luftfart vil kræve vedvarende investeringer i et hidtil uset omfang. Opmuntrende nok har de seneste år bragt en stigning i finansiering, innovation og forskning - fra mere effektive fremdriftsteknologier og flydesign til operationel digitalisering og storstilede investeringer i renere energiveje.
Blandt disse løsninger forventes bæredygtige flybrændstoffer at spille en afgørende rolle. Nuværende prognoser viser, at bæredygtige flybrændstoffer kan levere mere end halvdelen af luftfartens krævede emissionsreduktioner inden midten af århundredet. Men denne overgang vil ikke ske automatisk. Massive investeringer i produktionskapacitet, infrastruktur og forsyningskæder skal mobiliseres nu, især i vækst- og udviklingsøkonomier.
Det er netop derfor, at ICAO udvider indsatsen for at forbinde klimaambitioner med praktisk implementering
Gennem initiativer som Finvest Hub hjælper ICAO med at forbinde dekarboniseringsprojekter inden for luftfart med institutionel og privat kapital, især i regioner, hvor adgangen til klimafinansiering fortsat er begrænset. Samtidig hjælper ICAO's programmer for bistand, kapacitetsopbygning og træning til bæredygtige luftfartsbrændstoffer (ACT-SAF) og bistand, kapacitetsopbygning og træning til langsigtede ambitiøse mål (ACT-LTAG) stater med at styrke de politiske rammer, den tekniske ekspertise og den institutionelle kapacitet, der er nødvendig for at deltage fuldt ud i energiomstillingen.
Global koordinering vil også være uundværlig. Investorer og brancheledere har brug for klare, harmoniserede regulatoriske signaler, hvis de skal forpligte sig til langsigtet transformation i stor skala.
ICAO har derfor fortsat med at udvikle og vedtage globale standarder for renere luftfartsenergi og strengere miljøstandarder for fly. Disse rammer giver den forudsigelighed og tillid, der er nødvendig for at accelerere innovation, samtidig med at miljømæssig integritet beskyttes. Robuste bæredygtighedskriterier og certificeringssystemer for SAF er lige så vigtige for at sikre, at hurtig vækst ikke underminerer offentlighedens tillid eller miljømæssig troværdighed.
I dag har mere end 150 ICAO-medlemsstater – der repræsenterer over 99 procent af den globale lufttrafik – allerede indsendt handlingsplaner under ICAO's miljøbeskyttelsesramme. Dette demonstrerer en hidtil uset global sammenhæng omkring klimaindsatsen inden for luftfart.
Men justering alene er ikke nok.
I juni vil delegerede samles til ICAO Aviation Climate Week, det første møde af sin art siden staterne enstemmigt bekræftede ICAO's klimamål i oktober sidste år. Regeringer, brancheledere, tekniske eksperter og finansielle institutioner vil mødes ikke blot for at diskutere ambitioner, men også for at styrke implementeringen.
Deltagerne vil have mulighed for at engagere sig direkte i finansieringsinitiativer, udvikle partnerskaber, forbedre emissionsovervågnings- og rapporteringskapaciteter og deltage i tekniske workshops, der er designet til at fremskynde praktisk handling. Resultaterne af Klimaugen kan være med til at bestemme tempoet og troværdigheden af luftfartens dekarboniseringsindsats i de kommende år.
Luftfartens historie har altid været defineret af øjeblikke med fælles udfordringer og dristig innovation. Dette er et af dem.
Hvis regeringer og industri vælger et samarbejde gennem ICAO med hastende hast, er en luftfartssektor med netto-nul CO2-udledning inden for denne generation stadig mulig. Hvis de ikke gør det, risikerer luftfarten at blive begrænset, ikke af manglende opfindsomhed, men af en klimarealitet, som ingen sektor kan undgå.
Efterlad en kommentar