KØBENHAVN – Erklærer, at "det er et spørgsmål om overlevelse", en af verdens mindste nationer, der taler for truede øer overalt, modtog globale industri- og oliemagter onsdag på FN's klimakonference - og tabte.
"Fru præsident, verden holder øje med os. Tiden for udsættelse er forbi,” erklærede Ian Fry, delegeret fra Tuvalu-staten i midten af Stillehavet, da han bad hele konferencen om mere aggressiv begrænsning af drivhusgasemissioner, end der overvejes.
Afvisningen illustrerer skellet mellem rig og fattig, der overskygger konferencen, en realitet, der allerede har fået nogle øer til at overveje evakuering, hvis den internationale indsats på klimaområdet i sidste ende kommer til kort.
Specifikt bad Tuvalu om at ændre FN's klimaaftale fra 1992 for at kræve kraftige reduktioner i drivhusgasemissioner, dybere end stormagterne overvejer.
Ændringen ville have forpligtet verdens nationer til at holde den globale opvarmning - stigningen i temperaturer ledsaget af stigende have - til 1.5 grader Celsius (2.7 grader Fahrenheit) over det førindustrielle niveau. Det er kun 0.75 grader C (1.35 grader F) højere end stigningen til dette punkt. Rige lande sigter mod emissionsreduktioner, der vil begrænse opvarmningen til 2 grader C (3.6 grader F).
Det ville også have gjort kontrol med anvendelse af fossile brændstoffer juridisk bindende for USA og for Kina, Indien og andre udviklingslande, der indtil nu ikke har stået over for sådanne forpligtelser.
Tuvalus gambit, udsendt af Grenada, Solomonerne og andre ø-stater en efter en på gulvet i det hule Bella Center, stødte hurtigt på hård modstand fra oliegiganten Saudi-Arabien, som ville blive såret af kraftige tilbagevendinger i brændstofforbruget, og fra Kina og Indien. Den amerikanske delegation forholdt sig tavs.
Connie Hedegaard, dansk formand for konferencen, sagde, at hendes beslutning om forslaget ville være "meget vanskelig og dog også meget let", da handling for at fremme forslaget ville have krævet konsensusgodkendelse. Hun nægtede at henvise det til en "kontaktgruppe", det næste trin i processen.
"Dette er et moralsk spørgsmål," indvendte Fry. "Det skal ikke udskydes længere."
Senere onsdag råbte hundredvis af unge internationale klimaaktivister "Tuvalu! Tuvalu!" og "Lyt til øerne!" myldrede indgangen til konferencesalen, da amerikanerne og andre delegerede meldte sig til en eftermiddagssession.
Det dramatiske opgør om grundlæggende spørgsmål kom på den tredje dag af den to-ugers konference, der i vid udstrækning forventes ikke at producere bedre end en politisk aftale om emissionsreduktioner - obligatorisk for industrilande, frivillig for Kina og andre vækstøkonomier - der skal formaliseres i en traktat næste år.
Disse reduktioner ville erstatte de kvoter, der er fastsat for 37 industrialiserede nationer i Kyoto-protokollen fra 1997, som udløber i 2012. USA afviste Kyoto-pagten.
Afslutningen på konferencen i København kommer i slutningen af næste uge, når præsident Barack Obama og mere end 100 andre nationale ledere mødes i den danske hovedstad i de sidste timer af hvad der kan være anspændte, ned-til-the-wire samtaler.
The Intergovernmental Panel on Climate Change, et FN-sponsoreret videnskabeligt netværk, siger, at havene stiger med omkring 3 millimeter (0.12 tommer) om året. Dets worst-case scenarie ser, at havene stiger med mindst 60 centimeter (2 fod) inden 2100 på grund af varmeudvidelse og afstrømning af smeltet landis. Britiske videnskabsmænd bemærker, at de nuværende emissioner matcher IPCC's worst case.
Sådanne havniveaustigninger truer især nationer på lavtliggende atoller, som Tuvalu og Kiribati i Stillehavet og Maldiverne i Det Indiske Ocean.
"Tres centimeter kan gøre en virkelig, virkelig stor forskel på et sted som Kiribati," sagde den australske kystforvaltningsekspert Robert Kay onsdag i et oplæg på sidelinjen af Københavns konference. Kay viste time-lapse-projektioner af, hvordan havet vil tære på smalle - nogle gange 200 meter brede - øer som Tarawa i Kiribati.
Det er allerede begyndt i Kiribati, hvor øboere hver anden uge kæmper for at redde veje, huse og offentlige bygninger fra stadig mere truende "kongetidevand". Deres brønde er begyndt at blive brak af havvand. En landsby er blevet forladt i taljehøjt vand, fortalte Kiribatis delegationschef, Betarim Rimon, til Associated Press.
Udover strandvolde og andre øjeblikkelige foranstaltninger, sagde han, har ø-nationens ledere en "midtvejsplan" for at koncentrere deres befolkning på 110,000 på tre øer, der ville blive bygget højere op med international bistand. Folk bor nu på 32 atoller spredt over 2 millioner kvadratkilometer hav.
"Ingen i dette rum ville ønske at forlade deres hjemland," fortalte Kiribatis udenrigsminister, Tessie Lambourne, til sidebegivenheden. ”Det er vores åndelige forbindelse til vores forfædre. Vi ønsker ikke at forlade vores hjemland.”
Men "hvis vi skal gå, ønsker vi ikke at gå som miljøflygtninge," sagde Lambourne med henvisning til en langsigtet plan for at få Kiribati-beboerne uddannet til at emigrere som faglærte arbejdere. Med australsk hjælp bliver 40 i-Kiribati, som de kaldes, hvert år uddannet som sygeplejersker i Australien.
På samme måde ser lederne af Tuvalu, en nation på 10,000, mod fremtiden og søger tilladelse til at genbosætte Tuvaluanere i Australien.
Greenpeace var blandt de miljøorganisationer, der protesterede mod onsdagens afvisning af Tuvalus bud på en mere ambitiøs emissionsreduktionsplan.
"Kun en juridisk bindende aftale kan give disse lande tillid til, at deres fremtid er garanteret," sagde Greenpeaces Martin Kaiser.
Men videnskabsmænd siger, at kuldioxidemissioner, der allerede er "i rørledningen" - langsomt opvarmer atmosfæren - garanterer, at lavtliggende øer og kyster, såsom Bangladeshs, vil blive udsat for oversvømmelse fra tidevand og stadig kraftigere storme.
Stigende hav truer kystlinjer overalt, men øboere påpeger, at de regeringer, der er ansvarlige for sådanne truede områder som Lower Manhattan-øen og Shanghai, har penge og ressourcer til at beskytte dem mod den værste globale opvarmning.
Et andet perspektiv kom fra Fred Smith fra Competitive Enterprise Institute, en tænketank med frit marked i Washington, der siger, at amerikanske og internationale tiltag for at begrænse brændstofforbruget vil være for økonomisk skadelige. Han mener, at rigdom, der drypper ned, er den bedste støtte til øerne.
"Hvis fokus i dette århundrede er på at skabe velstand, så vil øerne være meget bedre forberedt på risiciene, hvis de bliver til virkelighed," sagde han i telefonen fra Washington.
