Kulstofemissioner fra skove faldt med 25% mellem 2001-2015

De samlede kulstofemissioner fra skove faldt med mere end 25 procent mellem 2001 og 2015, hovedsageligt på grund af en opbremsning i de globale skovrydningsrater, ifølge nye skøn offentliggjort af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) i dag.

De globale emissioner fra skovrydning faldt fra 3.9 til 2.9 Gigatons (Gt) kuldioxid (CO2) om året i perioden 2001-2015. Skovrydning defineres som en ændring af arealanvendelsen fra skov til anden arealanvendelse.

”Det er opmuntrende at se, at nettoafskovningen er faldende, og at nogle lande i alle regioner viser imponerende fremskridt. De omfatter blandt andet Brasilien, Chile, Kina, Kap Verde, Costa Rica, Filippinerne, Republikken Korea, Tyrkiet, Uruguay og Vietnam,” sagde FAO's generaldirektør Jose Graziano da Silva. "Jeg opfordrer alle disse lande til at dele deres succesoplevelser med andre lande. Gennem programmet Syd-Syd Samarbejde er FAO klar til at facilitere dette samarbejde og videnudveksling."

FAO understregede samtidig, at trods den samlede reduktion i kulstofemissioner fra skove forbundet med mindre skovrydning, er emissioner fra skovforringelse steget markant mellem 1990 og 2015, fra 0.4 til 1.0 Gt CO2 om året. Skovnedbrydning er en reduktion i træets biomassetæthed fra menneskelige eller naturlige årsager såsom skovhugst, brand, vindkast og andre begivenheder.

FAO offentliggjorde disse tal for første gang i anledning af den internationale skovdag, der blev fejret den 21. marts 2015. Dataene er uddrag fra en større FAO-undersøgelse baseret på FAOSTAT Emissions-databasen og FAO's Global Forest Resources Assessment 2015 (FRA), som vil blive lanceret i september 2015 som et af højdepunkterne på XIV World Forestry Congress i Durban. Dette vil være første gang, denne globale begivenhed arrangeres i Afrika, i regi af Sydafrikas regering, med mere end 5,000 deltagere, der forventes.

Forvaltning af skove bæredygtigt for at imødegå virkningerne af klimaændringer

En mere bæredygtig forvaltning af skovene vil resultere i en reduktion i kulstofemissioner fra skovene og har en afgørende rolle at spille i forhold til at tackle virkningerne af klimaændringer, understregede FAO's generaldirektør.

"Skove er afgørende for Jordens kulstofbalance og rummer omkring tre fjerdedele så meget kulstof, som der er i hele atmosfæren. Skovrydning og skovnedbrydning øger koncentrationen af ​​drivhusgasser i atmosfæren, men skov- og trævækst absorberer kuldioxid, de vigtigste drivhusgasemissioner”, sagde han.

Graziano da Silva fremhævede også den vigtige rolle, bæredygtigt landbrug spiller for at reducere presset på skovene, sammen med implementeringen af ​​UN-REDD-programmet for at reducere emissioner fra skovrydning og skovforringelse.

Ubalancer mellem lande og regioner

Skovenes optagelse af kulstof er med til at modvirke, men ikke helt, de samlede emissioner som følge af omdannelsen af ​​skovene til andre typer arealanvendelse. Skove optager og lagrer yderligere to milliarder tons CO2 om året (2011-2015), eksklusive emissioner fra skovrydning. Halvdelen af ​​skovens kulstofdræn er relateret til vækst i plantede skove.

Udviklede lande repræsenterer fortsat hovedparten af ​​den samlede estimerede kulstofdræn med en andel på 60 procent (2011-2015). Denne andel er dog faldet fra 65 procent (2001-2010), primært på grund af et fald i etableringen af ​​nyplantede skove.

Udviklingslandene står for de resterende 40 procent af den samlede kulstofdræn.

På regionalt plan fortsatte Afrika, Asien og Latinamerika og Caribien alle med at frigive mere kulstof, end de absorberer, selvom emissionerne fra Afrika og Latinamerika faldt mellem 1990 og 2015. Brasilien alene repræsenterede mere end 50 procent af den samlede estimerede reduktion i kulstofemissioner mellem 2001 og 2015.

Skovene i Europa og Nordamerika fungerede som netto kulstofdræn mellem 1990 og 2015, da de absorberer mere kulstof, end de frigiver, hvorimod Oceanien ikke viste en klar tendens i skovemissioner i samme periode.

Metode

FAO-analysen er baseret på nationale data indberettet til agenturet af lande ved hjælp af jordbaserede og luftmæssige målinger. De er ikke direkte sammenlignelige med målinger, der udelukkende bruger satellitbilleder, som, selvom de er nyttige, ikke fanger visse typer skove eller stadier i vækstcyklussen og ikke let fanger dynamikken i ændringer i arealanvendelse.

For eksempel har tørre skove i Afrika eller det centrale Brasilien store mellemrum mellem træerne og har ofte få blade i store dele af året, hvilket gør dem vanskelige at fange ved fjernmåling, og regelmæssige høstaktiviteter i forvaltede skove kan detekteres som skovrydning via satellit undersøgelser.