Virussen, der lukkede verden ned

I løbet af de sidste 12 måneder har COVID-19 uddybet disse uligheder, en opfattelse, der blev fremhævet i februar, af FN's arbejdsfokuserede agentur, ILO, der erklærede, at de to milliarder mennesker, der arbejder i den uformelle sektor, var særligt udsatte. 

I marts fulgte agenturet op med fremskrivninger, der antydede, at millioner kunne skubbes ud i arbejdsløshed, underbeskæftigelse eller den slibende tilstand af arbejdsdygtighed. 

"Dette er ikke kun en global sundhedskrise, det er også et stort arbejdsmarked og økonomisk krise, der har en enorm indvirkning på mennesker", sagde ILO's generaldirektør Guy Ryder. Agenturet offentliggjorde anbefalinger om måder at mindske skaderne på levebrødet, som omfattede medarbejderbeskyttelse på arbejdspladsen, økonomiske og beskæftigelsesstimulerende programmer samt indkomst- og jobstøtte. 

Holder madforsyningerne flydende 

I april blev omfanget af global lidelse tydelig med en FN-støttet rapport, der viste, at fattigdom og sult blev værre, og at lande, der allerede var ramt af fødevarekriser, var meget sårbare over for pandemien. ”Vi skal holde kritiske fødevareforsyningskæder i drift, så folk har adgang til livsholdende mad”, sagde undersøgelsen og understregede, at det haster med at opretholde levering af humanitær bistand “for at holde mennesker i krise fodret og i live”. 

Fra at bruge offentlig transport som madhub, traditionelle former for hjemlevering og mobile markeder har samfund været nødt til at finde innovative måder at fodre de fattige og sårbare på, samtidig med at COVID-19-bevægelsesbegrænsninger håndteres. 

Dette er alle eksempler på måder, som byer i Latinamerika samlede for at støtte deres befolkning og afspejler advarsler fra Fødevare- og landbrugsorganisationen (FAO), om at sundhedsrisikoen for mange byborgere er høj under pandemien, især de 1.2 mia. bor i slumkvarterer og andre uformelle bosættelser. 

Kvinder bærer byrden 

"Kvinder bærer byrden af ​​COVID-19-krisen, da de er mere tilbøjelige til at miste deres indtægtskilde og mindre tilbøjelige til at blive dækket af sociale beskyttelsesforanstaltninger". Det var Achim Steiner, leder af FNs udviklingsagentur UNDP, og bemærkede den effekt, som pandemien har på kvinder, og pegede på data, der blev offentliggjort i september. 

Det afslørede, at fattigdomsgraden for kvinder er steget med mere end ni procent, svarende til ca. 47 millioner kvinder: dette repræsenterer en vending af årtier med fremskridt for at udrydde ekstrem fattigdom i de sidste par årtier. 

Phumzile Mlambo-Ngcuka, administrerende direktør for UN Women, sagde, at stigningen i kvinders ekstreme fattigdom er en "stærk anklage mod dybe mangler" på den måde, samfundet og økonomien er struktureret på. 

Ikke desto mindre insisterede Mr. Steiner på, at værktøjerne eksisterede til at skabe en enorm forbedring af kvinders liv, selv under den nuværende krise. For eksempel kunne mere end 100 millioner kvinder og piger løftes ud af fattigdom, hvis regeringer forbedrer adgangen til uddannelse og familieplanlægning og sikrer, at lønningerne er retfærdige og lig med mænds. 

Ét ud af seks børn blev ramt 

Fremskridt med at reducere børnefattigdom fik også et hit i år. FNs børnefond, UNICEF og Verdensbanken rapporterede i oktober, at omkring 365 millioner børn levede i fattigdom, før pandemien begyndte, og forudsagde, at disse tal skulle stige betydeligt som følge af krisen. 

Ekstrem fattigdom fratager hundreder af millioner af børn muligheden for at nå deres reelle potentiale med hensyn til fysisk og kognitiv udvikling og truer deres evne til at få gode job i voksenalderen. 

”Disse tal alene burde chokere nogen”, sagde Sanjay Wijesekera, UNICEFs direktør for programmer: “Regeringer har presserende behov for en børns genopretningsplan for at forhindre utallige flere børn og deres familier i at nå fattigdomsniveauer uset i mange, mange år.” 

Støtte til rekordnumre 

I december forudsagde FN, at en rekordhøj 235 millioner mennesker ville have brug for humanitær hjælp i 2021, en stigning på omkring 40 procent i 2020, hvilket næsten udelukkende er en konsekvens af pandemien. 

”Det billede, vi præsenterer, er det dystereste og mørkeste perspektiv på humanitære behov i den kommende periode, som vi nogensinde har sat os”, sagde FNs nødhjælpschef, Mark Lowcock. ”Det er en afspejling af det faktum, at COVID-pandemien har skabt blodbad over hele de mest skrøbelige og sårbare lande på planeten.” 

Mr. Lowcock advarede om, at omfanget af de udfordringer, humanitærer står over for næste år, er massivt - og voksende. ”Hvis vi kommer igennem 2021 uden store hungersnød, vil det være en væsentlig bedrift,” sagde han. “De røde lys blinker, og alarmklokkene ringer.” 

Tid til en ny global aftale 

Ved årets udgang udsendte FN-chefen en påmindelse om, at niveauerne af fattigdom og ulighed set i år langt fra er uundgåelige, og at en mere retfærdig verden stadig er mulig, uanset akutte chok som pandemien. 

I december talte Guterres om sit håb om, at pandemien kunne udløse de transformationer, der var nødvendige for at opnå stærkere sociale beskyttelsessystemer over hele verden. 

Da han reflekterede over sine kommentarer til ulighed, der blev fremsat et år tidligere, før pandemien var i horisonten, sagde FN-chefen, at verden har brug for en ny global aftale, ”hvor magt, ressourcer og muligheder deles bedre ved internationale beslutningstabeller, og styringsmekanismer afspejler bedre nutidens realiteter ”. 

KILDE FNs nyhedscenter