IFJ siger i en erklæring, at den fordømmer drabet på mere end 100 journalister i den igangværende Gaza-konflikt og fængslingen af journalister i mange lande rundt om i verden, såsom Rusland.
I 2024 vil UNESCO/Guillermo Cano World Press Freedom Prize, efter anbefaling fra en international jury af medieprofessionelle, blive uddelt på World Press Freedom Conference i Santiago, Chile, i aften den 2. maj.
I disse tider med mørke og håbløshed ønsker vi at dele et stærkt budskab om solidaritet og anerkendelse til de palæstinensiske journalister, som dækker denne krise under så dramatiske omstændigheder. Som menneskehed har vi en enorm gæld til deres mod og engagement i ytringsfriheden.
Mauricio Weibel Formand for den internationale jury for medieprofessionelle
UNESCO uddelte den 2. maj sin verdenspressefrihedspris til alle palæstinensiske journalister, der dækker krigen i Gaza, hvor Israel har kæmpet mod Hamas i mere end seks måneder.
IFJ siger i sin erklæring: Dette har været et langvarigt angreb på pressefriheden og verdens 'ret til at vide', ligesom de vilkårlige anholdelser og intimidering. Føderationen opfordrer regeringer over hele kloden, og især den israelske regering, til at beskytte journalisters liv og pressefrihed ved internationale forpligtelser.
Journalisternes dødstal i Gaza er uden fortilfælde. I det mindste 109 journalister og mediearbejdere er blevet dræbt i Gaza-krigen siden 7. oktober: 102 palæstinensere, fire israelere, og tre libanesere ifølge IFJ-data. Det er en af de mest dødelige konflikter nogensinde for medierne, og alligevel er der et andet kritisk offer: pressefrihed.
Siden den israelske regering blokerede civil adgang til Gaza-striben den 7. oktober, efter angrebet fra Hamas, har kun palæstinensiske journalister baseret i enklaven og i meget begrænset omfang internationale mediehold, der er indlejret i det israelske militær under kontrollerede forhold, været kunne rapportere på stedet. IFJ har flere gange opfordrede Israel til at lade udenlandsk presse komme ind i Gaza og stoppe med at hindre journalisters arbejde og offentlighedens ret til ytringsfrihed.
»Det er et spørgsmål af global offentlig interesse, at ikke kun lokale, men også internationale journalister vidner og dokumenterer den igangværende krig i Gaza. At forlænge forbuddet mod at komme ind i enklaven nægter verden et sandt billede af begivenhederne i Gaza, og det krænker bevidst pressefriheden. Det er grunden til, at vi på Verdens Pressefrihedsdag opfordrer Israel til at stoppe med at målrette journalister og krænke pressefriheden – handlinger, der er upassende for et demokrati." sagde IFJs generalsekretær Anthony Bellanger.
På trods af at de har lidt frygtelige tab eller selv er blevet såret, er lokale journalister blevet verdens øjne og ører og den eneste kilde til information fra Gaza til verden.
IFJ og dets tilknyttede det palæstinensiske journalistsyndikat (PJS) har arbejdet tæt sammen for at skaffe solidaritetsmidler til at yde nødstøtte til Gazas journalister gennem IFJ Sikkerhedsfond med enestående solidaritet af journalisternes fagforeninger.
Dernæst vil fælles indsats fokusere på at genopbygge medielandskabet i Gaza. Takket være støtten fra IFJ's canadiske affiliate Unifor og Norsk Journalistforbund vil der blive etableret solidaritetsredaktioner i enklaven.
PJS, som har en afdeling i Gaza, vil fjerne sikkerhedsproblemer med det israelske militær for at sikre, at alle, der er tilladt i IFJ-PJS solidaritetsredaktioner, er en professionel journalist for at undgå at blive målrettet af IDF.
Efterhånden som krigen trækker ud, er der brug for flere midler til at genopbygge Gazas medielandskab og støtte palæstinensiske journalisters arbejde, såsom IFJ-PJS-nyhedsprojektet. Alle donationer tæller og kan laves link..
På World Press Freedom Day gentager IFJ sine opfordringer til en hurtig vedtagelse af en bindende internationalt instrument, der vil styrke pressefriheden ved at tvinge regeringer til at efterforske og reagere på angreb mod medierne.
IFJ-præsident Dominique Pradalié sagde: "Siden vedtagelsen af Windhoek-erklæringen i 1991 er der ikke gjort meget for at beskytte journalister i international lov eller konventioner bedre. Den frihed og sikkerhed, journalister kræver for at udføre deres arbejde, er fraværende i mange dele af verden. I dag ser Israel ud til at være fast besluttet på at bringe Gazas journalister til tavshed, herunder angribe dem. Forbrydelser mod journalister må ikke forblive ustraffede. Vi opfordrer regeringer over hele verden til offentligt at anerkende deres støtte til et bindende internationalt instrument, der beskytter journalister. Ved at vedtage en sådan konvention mod straffrihed vil De Forenede Nationers Generalforsamling utvetydigt hævde, at massakrer mod journalister, som den, der foregår i Gaza, ikke vil blive gentaget”.
I 2024, blev World Press Freedom Day er dedikeret til vigtigheden af journalistik og ytringsfrihed i den aktuelle globale miljøkrise.
Bevidsthed om alle aspekter af den globale miljøkrise og dens konsekvenser er afgørende for at opbygge demokratiske samfund. Journalistisk arbejde er uundværligt til dette formål.
Journalister støder på betydelige udfordringer med at søge og formidle information om nutidige spørgsmål, såsom forsyningskædeproblemer, klimamigrering, udvindingsindustrier, ulovlig minedrift, forurening, krybskytteri, dyrehandel, skovrydning eller klimaændringer. At sikre synligheden af disse spørgsmål er afgørende for at fremme fred og demokratiske værdier på verdensplan.
I sammenhæng med verdens tredobbelte planetariske krise – klimaændringer, tab af biodiversitet og luftforurening – udfordrer des-/misinformationskampagner viden og videnskabelige forskningsmetoder. Angreb på videnskabens gyldighed udgør en alvorlig trussel mod pluralistisk og informeret offentlig debat. Faktisk kan vildledende og falsk information om klimaændringer i nogle tilfælde underminere den internationale indsats for at imødegå dem.
Des-/misinformation om miljøspørgsmål kan føre til mangel på offentlig og politisk støtte til klimaindsats, effektive politikker og beskyttelse af sårbare samfund påvirket af klimaændringer og kvinder og piger, da klimaændringer har en tendens til at forværre eksisterende uligheder.
For at opnå en bæredygtig udvikling skal journalister præcist, rettidigt og omfattende rapportere om miljøspørgsmål og deres konsekvenser samt mulige løsninger.
Dette kræver en omfattende strategi, der inkluderer:
- Forebyggelse og beskyttelse mod forbrydelser begået mod journalister.
- Sikring af retten til ytringsfrihed, frihed til videnskabelig forskning og adgang til vigtige informationskilder, udover at bekæmpe des-/misinformation gennem journalistik.
- Fremme af mediernes pluralitet, mangfoldighed og levedygtighed, især regionale, lokale, oprindelige og lokalsamfundsbaserede medier.
- Sikring af, at styringen af digitale platforme fremmer gennemsigtigheden af teknologivirksomheder, deres ansvarlighed, due diligence, brugerbemyndigelse og indholdsmoderering og -kurering baseret på internationale menneskerettighedsstandarder, som angivet i UNESCOs retningslinjer for styring af digitale platforme.
- Fremme programmer for medie- og informationskompetence for at give brugerne færdigheder til at engagere sig og tænke kritisk i det digitale miljø.
Oprindelse og formål med World Press Freedom Day
World Press Freedom Day blev udråbt af FN's Generalforsamling i december 1993 efter anbefaling fra UNESCO's Generalforsamling. Siden da, 3. maj, årsdagen for den Windhoeks erklæring fejres verden over som World Press Freedom Day.
Efter 30 år er den historiske forbindelse mellem friheden til at søge, videregive og modtage information og almenvellet stadig lige så relevant, som den var på tidspunktet for underskrivelsen. Særlige mindehøjtideligheder for 30-års jubilæet er planlagt under World Press Freedom Day International Conference.
3. maj fungerer som en påmindelse til regeringer om behovet for at respektere deres forpligtelse til pressefrihed. Det er også en dag med refleksion blandt medieprofessionelle om spørgsmål om pressefrihed og professionel etik. Det er en mulighed for at:
- fejre de grundlæggende principper for pressefrihed;
- vurdere tilstanden af pressefrihed i hele verden;
- forsvare medierne mod angreb på deres uafhængighed;
- og hylde journalister, der har mistet livet i udførelsen af deres pligt.
Volker Turk, FN's Menneskerettigheder om 2023-statistikker
Når jeg tænker på journalistikkens værdier, tænker jeg på tillid, sandhed og integritet. Jeg tænker på de utallige, frygtløse individer, der tør stille spørgsmålstegn ved.
At turde udfordre magten, risikere deres liv for at dokumentere grusomheder, korruption og kriminalitet og stå op mod undertrykkelse. 2023 markerede endnu et ødelæggende år for journalistik.
