Port Au Prince, Haiti – Kidnapninger, bandevold, narkotikasmugling, korrupt politi, flammende vejspærringer.
Rapporterne fra det fattigste land på den vestlige halvkugle er nok til at holde den mest eventyrlystne rejsende væk.
Men ifølge sikkerhedseksperter og embedsmænd fra FN's fredsbevarende mission i Port-au-Prince er Haiti ikke mere voldelig end noget andet land i Latinamerika.
"Det er en stor myte," siger Fred Blaise, talsmand for FN's politistyrke i Haiti. "Port-au-Prince er ikke farligere end nogen storby. Du kan tage til New York og blive lommetyve og tilbageholdt med våben. Det samme gælder byer i Mexico eller Brasilien."
Haitis negative image har ødelagt dets økonomi, hvis engang blomstrende turistindustri nu i vid udstrækning er begrænset til hjælpearbejdere, fredsbevarende styrker og diplomater.
Men FN-data indikerer, at landet kan være blandt de sikreste i regionen.
Ifølge FN's fredsbevarende mission var der 487 drab i Haiti sidste år, eller omkring 5.6 pr. 100,000 mennesker. En fælles undersøgelse fra FN og Verdensbanken i 2007 anslog Caribiens gennemsnitlige mordrate til 30 pr. 100,000, hvor Jamaica registrerede næsten ni gange så mange mord - 49 drab pr. 100,000 mennesker - som dem, der blev registreret af FN i Haiti.
I 2006 opnåede Den Dominikanske Republik mere end fire gange så mange drab pr. indbygger end Haiti - 23.6 pr. 100,000, ifølge Central American Observatory on Violence.
"Der er ikke en stor mængde vold [i Haiti]," argumenterer general Jose Elito Carvalho Siquiera, den brasilianske tidligere chef for FN-styrken i Haiti. "Hvis man sammenligner niveauet af fattigdom her med niveauet i São Paolo eller andre byer, er der mere vold der."
FN's fredsbevarende mission, kendt som Minustah, ankom i juni 2004, tre måneder efter at amerikanske tropper førte den tidligere præsident Jean-Bertrand Aristide i eksil i Afrika midt i et væbnet oprør.
Den de facto midlertidige regering, støttet af FN, USA, Frankrig og Canada, lancerede en undertrykkende kampagne mod hr. Aristides tilhængere, hvilket antændte to års skudkampe i Port-au-Princes slumkvarterer blandt bander, haitisk politi og politi. FN's fredsbevarende styrker.
I mellemtiden skabte en bølge af kidnapninger spændinger, hvor Minustah registrerede 1,356 i 2005 og 2006.
"Knapningerne chokerede alle, fordi de ikke var sket tidligere," siger Mr. Blaise. "Alligevel, når man sammenligner antallet af kidnapninger her, tror jeg ikke, det er mere end noget andet sted."
Sidste år forbedredes sikkerheden markant, da antallet af kidnapninger faldt med næsten 70 procent, en del af en samlet forbedring af sikkerheden under præsident René Préval, valgt i et jordskred i februar 2006. Men tidligere på måneden gik tusindvis af demonstranter på gaden i Port-au-Prince for at protestere mod en stigning i kidnapninger. Mindst 160 mennesker er blevet kidnappet i år ifølge Haitis og FN's politi, rapporterer Reuters. I hele 2007 blev 237 mennesker kidnappet, hedder det i rapporten.
Og i april gik tusindvis af mennesker på gaden for at kræve lavere fødevarepriser og sendte billeder af brændende dæk og stenkastende demonstranter rundt i verden.
Alligevel høres skud nu sjældent i Port-au-Prince, og angreb på udlændinge er få. I de seneste måneder har American Airlines fly fra Miami været spækket med kristne missionærer.
Nogle iagttagere siger, at selv når ustabiliteten var værst, var volden normalt begrænset til nogle få slumkvarterer i Port-au-Prince.
"Hvis man sammenligner Haiti med Irak, med Afghanistan, med Rwanda, optræder vi ikke engang i samme målestok," siger Patrick Elie, en tidligere forsvarsminister, der leder en regeringskommission om mulig oprettelse af en ny sikkerhedsstyrke.
"Vi har haft en tumultarisk historie, en historie præget af politisk ustabilitet," siger Mr. Elie. "Men bortset fra den krig, vi var nødt til at føre for at opnå vores frihed og uafhængighed fra franskmændene, har Haiti aldrig kendt et niveau af vold, der kan sammenlignes med det, der er blevet ført i Europa, i Amerika og de europæiske lande i Afrika og Asien ."
Viva Rio, en brasiliansk-baseret voldsreduktionsgruppe, der kom til Haiti efter anmodning fra FN, formåede i marts 2007 at overbevise stridende bander i Bel Air og nabokvarterer i centrum om at afholde sig fra vold i bytte for ungdomsstipendier. "Dette ville være utænkeligt i Rio," siger Rubem Cesar Fernandes, Viva Rios direktør.
I modsætning til i Brasilien, siger han, har Haitis slum-baserede bander kun ringe involvering i narkotikahandel. "Lige nu i Haiti er der mere interesse for fred end krig," siger han. "[D]er er denne fordom, der forbinder Haiti med fare, frem for alt ser det ud til, i USA. Haiti ser ud til at fremkalde frygt hos hvide nordamerikanere."
Katherine Smith er en amerikaner, der ikke er bange. Den unge etnograf er kommet her siden 1999 for at forske i voodoo og rejser til fattige kvarterer ved hjælp af offentlig transport.
"Det værste, der er sket, var at blive lommetyve under karnevalet, men det kunne ske hvor som helst," sagde fru Smith. "Hvor lidt jeg er blevet målrettet mod er bemærkelsesværdigt i betragtning af, hvor synlig jeg er."
Men mange nødhjælpsarbejdere, diplomater og andre udlændinge bor bag mure og harmonikatråd.
Og bortset fra emigranter, der besøger fra udlandet, er turisme næsten ikke-eksisterende. "Det er så frustrerende," siger Jacqui Labrom, en tidligere missionær, som har organiseret guidede ture i Haiti siden 1997.
Hun siger, at gadedemonstrationer let kan undgås og sjældent resulterer i vold. "I 50'erne og 60'erne lærte Haiti Cuba, Jamaica, Den Dominikanske Republik, hvordan man dyrker turisme... Hvis vi ikke havde så dårlig presse, ville det gøre så stor en forskel.”
csmonitor.com
