Turisme i Italien har en unik egenskab, som udgør dens søjle. Landet har et ekstraordinært væld af verdensarvssteder, ikke mindre end 55, det største antal i et land, en ære, som deles med Kina, foruden rigdommen af museer. For Italien er museums- og kulturturismen derfor central.
Siden 2006, da hun var sit lands kulturminister, har HE Mai Al Khalifa promoveret et globalt initiativ, "Investing in Culture", som har gennemført 20 kulturturismeprojekter, restaurering af historiske bygninger og verdensarvssteder til over 125 millioner dollars.
Denne præcedens gør hendes forslag om at oprette en Global Assistance Fund til reaktivering af international turisme, når pandemiskrisen er overvundet, værdig til opmærksomhed og troværdig og er en garanti for følsomhed over for et spørgsmål af prioriteret betydning for Italien.
Den reaktivering, der er nødvendig, kræver vision og vidtrækkende projekter. Tænker, at man kan gøre det alene eller inden for de bilaterale handlinger illustreret i UNWTO udtalelse om møder i Italien er illusorisk.
Modellen foreslået af HE Al Khalifa og hendes vidtrækkende vision overskrider turismeområdet og kan lånes fra andre internationale agenturer, hvoraf nogle, såsom FAO, er af stor interesse for Italien og med reaktiveringsproblemer, når pandemien vil være over svarende til dem af UNWTO.
Budgetstrukturen for disse agenturer er baseret på de lovpligtige bidrag fra de lande, hvortil kommer de såkaldte frivillige bidrag med et defineret formål. Følgelig passer de implementerede programmer således kun i meget bred forstand ind i organisationens langsigtede programmer og afspejler ofte snarere resultatet af bilaterale forhandlinger mellem donorer og modtagere i en proces, hvor agenturets rolle er mellemliggende mellem mægler og notar.
Mens denne note var ved at blive offentliggjort, en note på italiensk dukkede endelig op på nettet.
Det hævder, at brevet fra de to tidligere generalsekretærer ville være bevis på en magtkamp for at fortsætte (sic!) med at kontrollere UNWTO og udtaler, at "De nuværende ledere ... mener, at datoen for valget ikke kan udskydes, fordi aftalen fra forretningsudvalget ikke kan udskydes."
Det første udsagn taler for sig selv. Hvilken større kontinuitet end et genvalg? Heller ikke forklaringen på, hvorfor en udsættelse ville være umulig, forklarer noget. Det ser faktisk ud til, at hastværket med en hurtig offentliggørelse har frembragt den blinde killing, når notatet refererer til en udskudt (?) aftale. (Måske var det ment revideret, annulleret, ignoreret).
Brevet har været kendt længe. Dagens notat synes at indikere, at sund fornuft og behovet for at garantere OMT de standarder for gennemsigtighed og retfærdighed, som (næsten) alle af os forventer af en FN-organisation, er ved at dukke op. Vi er overbeviste om, eller snarere sikre på, at Italiens regering vil klare sig godt.
World Tourism Network krævet Anstændighed i UNWTO Valg, og dens kampagne har opnået verdensomspændende støtte.
#genopbygningsrejse
