Minimering af indvirkningen af ​​fremtidige vulkanudbrud på turismen

Flyselskaber og internationale lufthavne i Europa sprudler tilbage til livet efter en uge, hvor en svær at udtale og stave islandsk vulkan, Eyjafallajokull, spyede aske ud i atmosfæren og forstyrrede lufttransporten over store dele af Europa.

Selvom flyvninger genoptages, er det for tidligt at sige, at denne begivenhed er nået til sin afslutning, eller at turistindustriens fagfolk kan læne sig tilbage og håbe, at det aldrig vil ske igen.

Opgaven med at beregne de fulde omkostninger ved denne krise vil være vanskelig. Bortset fra de direkte omkostninger for flyselskaberne som følge af tabte indtægter som følge af aflyste flyvninger, passagerkompensation og en vært for andre omkostninger, er ingen sektor i turistindustrien blevet upåvirket. I Nordeuropa vil begivenheder, møder, hoteller, ture, attraktioner alle have afholdt omkostninger på grund af aflysninger, reduceret antal turistbesøg. Forsikringsbranchen vil bruge mange millioner dollars på at kompensere de rejsende, der var dækket, og millioner af rejsende har afholdt betydelige personlige udgifter.

Der har været nogle vindere under "vulkanaskekrisen". Krydstogt- og færgeoperatører, busoperatører, biludlejningsfirmaer og jernbanerne har oplevet en stigning i erhvervslivet, og nogle få heldige taxachauffører var i stand til at drage fordel af velhavende personer, der var parate til at betale premiumpriser for at blive kørt over lange afstande. Nogle hoteller og feriesteder fandt ud af, at turister forlængede deres ophold, fordi de ikke var i stand til at vende tilbage til deres hjemlande.
Mellemlandingssteder for langdistancerejsende til og fra Europa såsom Hong Kong, Dubai, Bangkok og Singapore var under pres i løbet af ugen, da passagerer på vej til Europa blev tvunget til at forlænge deres ophold.

Krisen viste også, i hvor høj grad verden er blevet afhængig af luftfragt for en bred vifte af varer.

Luftfartsindustrien og lufthavnsmyndighederne havde intet andet valg end at reagere med forsigtighed på de vulkanske askefaner. Da de stod over for et valg mellem at pålægge flypassagerer besvær og at spille med deres liv, traf flyindustrien og de regulerende myndigheder det eneste valg, de kunne. Mange iagttagere vil argumentere for, om regulerende myndigheder, flyselskaber og lufthavne var alt for nidkære i deres indførelse af flyveforbud, men den hidtil usete karakter af Eyjasfallajokull-udbruddet favoriserede forsigtighed.

Der er ingen tvivl om, at den usædvanlige karakter af denne krise fangede mange mennesker i turistindustrien forkert. Det UNWTO og WTTC var blandt mange førende turistorganisationer, som tog noget tid at lave et svar på denne usædvanlige krise, der påvirker turismen.

De internationale medier og flyselskaberne havde en tendens til at spille en ledende rolle i formidlingen af ​​information relateret til vulkanaskekrisen, og der var og er stadig en vis forvirring omkring udbruddets indvirkning på lufttrafikken.

UNWTO's opfordring til altovervejende bekymring for rejsendes rettigheder og at give dem valget mellem at acceptere kompensation eller omdirigering er etisk forsvarligt, men det rejser spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for finansieringen. Et problem, der gav anledning til bekymring, var, at mange flyrejsende, der var berørt af, fandt ud af, at alternative transportformer nogle gange opkrævede, hvad vi velgørende omtaler som "markedsdrevne priser" for deres tjenester.

Nu hvor turistindustrien er kommet overens med sin første store vulkanske krise, hvordan minimerer vi virkningen af ​​fremtidige begivenheder? Ingen ønsker en gentagelse af denne slags fænomener, men det vigtigste i risiko- og krisestyring er beredskab. De følgende punkter repræsenterer nogle tilgange, som turistindustrien måtte ønske at overveje på globalt og nationalt lederskabsniveau.

• En fælles aftalt definition af en nødsituation med vulkansk aske.

• Nødoverførsel af rejsedokumenter mellem forskellige transportformer, når en nødsituation er blevet erklæret.

• Præcisering af afbestillings- og ændrede arrangementspolitikker, da de gælder for hele spektret af turisme- og gæstfrihedstjenester, der er påvirket af en naturlig begivenhed.

• Etablering af et bredt aftalt sæt parametre for rejseforsikringsdækning.

• Beslutninger om, hvorvidt nationale regeringer eller en international nødfond kan kompensere de virksomheder, der er hårdest ramt af aflysning af transport- og rejsetjenester.

• Central turismeinformation og opdateringsfacilitet og udvikling af en stærkere forbindelse med de globale medier.

• Etablering af minimale forpligtelser for udbydere af turisttjenester og rejsendes rettigheder i tilfælde af rejsende, der er forsinket eller strandet af en naturbegivenhed uden for rejsetjenesteudbydernes kontrol.

• Forstærket samarbejde mellem store globale rejse- og turismeorganisationer.

UNWTO's Tourism, Emergency Response Network er teoretisk set den rigtige retning at fortsætte, men der er et behov for at kunne mobilisere en koordineret turistindustri fra begyndelsen af ​​en nødsituation.

Det er klart, at turistindustrien generelt kunne lære af luftfartsindustrien, som gennem ICAO (International Civil Aviation Organisation) havde en beredskabsplan for håndtering af vulkansk aske. Industrien vil også drage fordel af at arbejde tættere sammen med eksperter, ikke kun vulkanologi, men på andre områder, hvor naturfænomener kan påvirke turismen.

Ingen af ​​de ovennævnte forslag er nogen garanti for, at eventuelle fremtidige vulkanaskekriser vil være smertefrie, men der burde være lidt debat om, at verdens turistindustri generelt var underforberedt til at klare Islands uvelkomne vulkanske eksport.

Forfatteren er universitetslektor i turisme ved University of Technology-Sydney