Tyrkiet åbner porte til Europa for syrere

Europa er i høj beredskab ikke kun for Coronavirus men for flygtninge fra Syrien, der kommer ind i Schengen-området.

NATO's "partner" Tyrkiet vil tillade flygtninge at forlade sit land, da det lancerede en militær operation i Syrien, sagde den tyrkiske regering søndag i frygt for, at hundreder af tusinder af flygtninge kommer ind i Tyrkiet fra Syrien på grund af en russisk-støttet syrisk regeringsoffensiv.

”Vi har ændret vores politik, og vi forhindrer ikke flygtninge i at forlade Tyrkiet. I betragtning af vores begrænsede ressourcer og personale fokuserer vi på planlægning af beredskaber i tilfælde af yderligere tilstrømning fra Syrien i stedet for at forhindre flygtninge, der har til hensigt at migrere til Europa, ”tweetede Fahrettin Altun, kommunikationsdirektør for den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan.

Tyrkiet hævder, at det ikke er i stand til at optage flere flygtninge, da det er vært for 3.7 millioner syriske flygtninge mere end noget andet land.

Erdoğan har i flere måneder truet med "åbning af porte" for migration til Den Europæiske Union, hvis den ikke støttede planer for en "sikker zone" i Syrien, hvor Tyrkiet ønsker at returnere en million syrere.

En offensiv af den russisk-støttede syriske præsident Bashar al-Assad for at overtage den største tilbageværende højborg i Syrien har skubbet hundreder af tusinder af mennesker mod den tyrkiske grænse.

Undersøgelser antyder, at de fleste tyrkiske statsborgere ønsker, at syriske flygtninge til sidst vender tilbage til Syrien, og udbredt vrede mod dem blev delvist bebrejdet for et stort nederlag for Erdoğans parti i sidste års borgmesterskamp for Istanbul.

Den tyrkiske indenrigsminister tweetede søndag, at 76,358 migranter havde forladt Tyrkiet fra en passage på grænsen til Grækenland.

Tal fra andre kilder har sat spørgsmålstegn ved kravets gyldighed.

Den Internationale Organisation for Migration sagde, at der var over 13,000 migranter langs den tyrkisk-græske grænse inden lørdag aften.

En græsk embedsmand sagde, at "der var 9,600 forsøg på at krænke vores grænser, og alle blev håndteret med succes," rapporterede Reuters nyhedsbureau.

En erklæring fra formanden for Det Europæiske Råd sagde, at EU var parat til at tilbyde mere humanitær bistand og ville beskytte sine grænser i Grækenland og Bulgarien, som begge grænser op til Tyrkiet.

Det meste af EU er en del af Schengen-zonen, hvor folk kan rejse gennem uden passkontrol en gang ind i området. Grækenland og Bulgarien, der grænser op til Tyrkiet, er indgangssteder i Schengen-zonen.

Søndag er den første dag siden en frist, der sluttede i Tyrkiet for Assads styrker til at trække sig tilbage i Idlib.

Det tyrkiske forsvarsministerium erklærede, at Tyrkiet lancerede Operation Spring Shield i Idlib som gengældelse for angrebet torsdag aften, der dræbte 33 tyrkiske soldater, rapporterede det tyrkiske stats nyhedsbureau.

Ryan Bohl, en analytiker i Mellemøsten og Nordafrika i Stratfor, en global konsulentgruppe, troede ikke, at det var sandsynligt, at Tyrkiet ville starte en storstilet militæroffensiv, skønt angreb mod regimestyrker ville fortsætte.

”Det indikerer, at Ankara endnu ikke mener, at det er nødvendigt at tage en diplomatisk afkørsel,” sagde Bohl til The Media Line.

Bohl erklærede, at hvis Rusland nedturker tyrkiske droner, ville det blive betragtet som en anden optrapning, da det ville være direkte militær kontakt mellem de to sider.

”Det er en eskaleringscyklus, som Tyrkiet ikke ville være så villig til at gå ind i,” sagde han. "De forsøger at tvinge den anden til at starte de-eskaleringsprocessen først."

Muzaffer Şenel, assisterende professor i statskundskab og internationale forbindelser ved Istanbul Şehir University, sagde, at Ruslands mål var at overbevise Tyrkiet om at forhandle med Assad, men at Moskva var villig til at opgive sine bånd med Ankara for at opretholde dem med Damaskus.

Rusland og Tyrkiet har styrket deres forhold til energi og våbenhandler til skade for Ankaras forhold til Vesten og NATO.

Tyrkiets køb sidste år af et russisk missilsystem medførte stærk fordømmelse fra militæralliancen, og Washington har advaret om sanktioner mod Ankara.

Analytikere mener, at Erdoğan ønsker at have en mere uafhængig udenrigspolitik, hvor Tyrkiet ikke er fuldt afhængig af NATO.

Krisen i Idlib har imidlertid skubbet Tyrkiet tættere på Vesten og har presset NATO-allierede på mere støtte over Syrien, især til amerikanske Patriot-missiler, som Ankara afslog at købe sidste år til gengæld for russiske våben.

Erdoğan talte med den franske præsident Emmanuel Macron lørdag aften og bad om konkrete tiltag for solidaritet NATO, ifølge det tyrkiske stats nyhedsbureau.

Rapporten anførte, at Macron havde opfordret Rusland til at stoppe sine angreb i Idlib.

Şenel sagde, at Tyrkiet ville være begrænset i sit militære svar i Idlib, fordi det mangler luftvåben for at beskytte sine jordtropper, men det ville fortsætte sine angreb mod syriske regimestyrker forud for samtaler med Moskva.

“Hvis [du] vil være stærk ved bordet,

skal være stærk på jorden, ”skrev Şenel i en besked til The Media Line.

”Krigsfly vil bombe tyrkiske landstyrker og uden NATO-støtte eller luftforsvarssystem synes mulighederne meget begrænsede,” tilføjede han.

Af Kristina Jovanovski / Medielinjen